Camp Esbjerg 2025

1.000,00 kr.

UDSOLGT!

Vil du på ventelisten?

Campen åbner muligvis for nogle få ekstra pladser.

Send en mail med navn, alder, adresse, telefon og instrument til siljeholtan@live.dk

 

Tilmeld dig campen for 2025 allerede nu!
5 FEDE DAGE I UGE 42 – fyldt med fed musik, nye venner, masser af timer i øvelokalet, jam, sammenspil og workshops med professionelle musikere og undervisere, et mega fedt fællesskab, sangskrivning, morgenmad – frokost og aftensmad, overnatning og hygge, koncert og kunstnerbesøg og ikke mindst den vildeste afslutningskoncert på et fedt spillested!
Campen er for alle i alderen 13-21 år – både begyndere og øvede.

Out of stock

Description

Hvad får du?

5 FEDE DAGE I UGE 42 – fyldt med fed musik, nye venner, masser af timer i øvelokalet, jam, sammenspil og workshops med professionelle musikere og undervisere, et mega fedt fællesskab, sangskrivning, morgenmad – frokost og aftensmad, overnatning og hygge, koncert og kunstnerbesøg og ikke mindst den vildeste afslutningskoncert på et fedt spillested!
Campen er for alle i alderen 13-21 år – både begyndere og øvede.
På campen står en gruppe skønne og dygtige undervisere klar til at tage imod dig. Teamet består af professionelle musikere, undervisere og camp-medarbejdere der alle vil gøre sit bedste for, at du får en god, sjov og tryg oplevelse.
Deltagerne er en god blanding af både ”nye og gamle” Musikstarter-unge. Du kan altså glæde dig til at møde en masse nye ansigter og samtidig en god flok, der har været med før, og er super klar til at invitere dig indenfor i det helt særlige fællesskab og ”musikstarter-ånd”, som vi har på campen.

Huskeseddel

  1. Instrument og udstyr
    • Medbring dit eget instrument og forstærker. Sørg for at kontakte campen i god tid inden start, hvis du ikke har et.
    • Husk tilbehør – strenge, plektre, kabler, ekstra mundstykke, forlængerledninger, osv.
    • Hav meget gerne din egen tuner med.
  2. Tøj og andre personlige ejendele
    • Tøj til både indendørs og udendørs brug
    • Evt. tøj til afslutningskoncert
    • Husk komfortable sko til lange øvesessioner og koncert
    • Toiletartikler, håndklæde, sengelinned og sovepose, luftmadras
    • En god vandflaske er guld værd!
    • Eventuelle medicinske oplysninger og nødvendigt medicin (kontakt campen, hvis du finder det nødvendigt)
  3. Et Åbent sind og en positiv indstilling
    • Vær åben for at lære nyt og møde nye mennesker med forskellige musikalske baggrunde.
    • Vær parat til at samarbejde og deltage i gruppeaktiviteter.
    • Husk at have det sjovt og nyde oplevelsen af at dykke ned i musikken sammen med andre!

Adresse

Her finder du navn og adresse på det sted campen afholdes. Bemærk! Nogle camps afvikler deres afslutningskoncert på det lokale spillested eller en anden adresse tæt på.

Camp
Esbjerg Ungdomsskole
Grønlandsparken 300
6715 Esbjerg

Afslutningskoncert
TBA!

Program

Sammenspil & Sangskrivning
På campen spiller I sammen i bands, og vi kommer både til at arbejde med sammenspil; hvordan man bliver bedre til at spille og fungere godt sammen som en gruppe i øvelokalet og på scenen – og selvfølgelig også med en masse tips og tricks til dig og dit instrument. Vi spiller både fede sange fra de store bands, men kommer også til at arbejde med sangskrivning, så I får muligheden for selv at være kreative og skabe jeres egen musik.

Temadag
Det er blevet en ny tradition på Musikstarter Esbjerg, at vi åbner campen med en vaskeægte temadag, hvor vi dyrker musik fra en bestemt genre eller årti. Vi har haft både 80’er, disco og 90’er tema med udklædning, landgangsbrød, rejecocktails, spejlkugler, 90’er grunge med Nirvarna og det hele. Dagen slutter med, at alle bands spiller det tema-nummer, som de har arbejdet med i øvelokalet. Det er mega sjovt og en fed måde at kickstarte campen på!

Jam & Åben Scene
På campen er der mulighed for at spille og synge med til åben scene og jam om aftenen. Her spiller vi på kryds og tværs af de bands vi øver med resten af tiden. Det er altid super hyggeligt og sjovt og en god måde at lære nogle af de andre deltagere at kende på. Her handler det ikke om at spille koncert, men bare om at hygge sig med at spille og prøve ting af sammen.

Afslutningskoncert: – TBA –
Campen kulminerer i en stor og åben koncert, hvor deltagerne får mulighed for at spille alt det de har arbejdet med i løbet af campen for publikum og familie og venner kan komme og nyde de unge spille. Koncerten foregår på et spillested (mere om det senere…).

Fællesskab
Det vigtigste på Musikstarter er, at du husker dit gode humør, din spilleglæde, nysgerrighed på musik og ikke mindst lyst til at møde nye venner med samme interesse som dig selv!

Campen handler mest af alt om det fællesskab vi skaber i løbet af ugen. Et fællesskab hvor der er plads til alle, uanset om man er begynder eller øvet og om man er 13 eller 21 år. Dvs. man deltager med det man kan, arbejder for at lære og blive bedre, indgår i det teamwork som det er at spille i et band og forhåbentlig får mange nye venner.

NB: vil du vide mere om vores Warm-Up-hold, der spiller sammen inden campen i uge 42 – så kontakt Silje eller Kennet.

Overnatning & Forplejning:
Overnatning finder sted på Ungdomsskolen, så medbring sovepose/dyne og liggeunderlag/luftmadras.
Medbring desuden tøj (evt. festtøj/scenetøj til koncerten torsdag), håndklæde, toiletsager, ørepropper, mobiloplader, plektre, ekstra strenge, strømforsyninger mm.
Alle måltider er inkluderet i prisen for campen. Der serveres morgenmad, frokost og aftensmad.
NB: Har du mega meget lyst til at deltage på campen, men ikke mod på at sove der, så kontakt en af projektlederne, så finder vi en løsning.

Kontaktpersoner:
Har du/I spørgsmål til campen er I altid meget velkomne til at kontakte os.

Dato

13. oktober - 17. oktober

Sted

Esbjerg Ungdomsskole
Grønlandsparken 300
6715 Esbjerg

Derfor skal du deltage!

Musikstarter er meget mere end bare musik. Yes, du bliver bedre til at spille, men endnu vigtigere - du møder andre unge, ligesom dig, der også elsker musik. Nogle får venner for livet eller et nyt band at spille i. Andre begge dele. Det er kun dig, der sætter grænser!

Silje Holtan

Campleder

Silje er uddannet rytmisk sanger fra musikkonservatoriet i Esbjerg. Hun har masser af live-erfaring både som frontfigur og korsanger og skriver, spiller og udgiver også sin egen musik. Silje har bl.a. haft hele 2 radiohits på P4.

Kennet Lauridsen

Projektleder & underviser

Kennet er uddannet rytmisk guitarist fra musikkonservatoriet i Esbjerg. Han spiller i mange forskellige orkestre, og arbejder også som kapelmester på større koncerter; bl.a. Tribute-koncerterne på Tobakken. Kennet er en meget erfaren underviser og projektleder.

Lars Rahbek Andersen

Underviser

Lars arbejder til dagligt i Medley Studios i København, hvor han indspiller, producerer og mixer en masse musik. Han er også meget aktiv på live-fronten som pianist, hvor han spiller/har spillet med navne som: L.I.G.A, Jakob Sveistrup og Back to Back m.m.

Crew

Arrangør

Esbjerg Ungdomsskole

Camp arrangør

Kontakt

Kontakt arrangør

Har du spørgsmål til campens indhold, forløb, praktiske oplysninger eller noget helt fjerde, er du altid velkommen til at kontakte camp-arrangøren. Har du tekniske spørgsmål vedr. tilmelding kan du med fordel kontakte Ungdomsringen

+45 2539 3078

siljeholtan@live.dk