Camp Roskilde 2026

1.000,00 kr.

Vores fokus på campen er at skabe ny musik. I bliver puslet i grupper sammen med en fast underviser og skaber i løbet af dagene ny musik fra grunden. Du behøver ikke været øvet musiker for at deltage – du skal bare have lyst til at indgå i et skabende fællesskab med andre unge og være mellem 13 og 18 år. Afslutningskoncert på Gimle.

 

Der ydes fuld refusion indtil 14 dage før camp-start.

Ikke på lager

Beskrivelse

Musikstarter Camp Roskilde 2026

Dato: Lørdag d. 10. oktober til d. 13. oktober 2026
Sted: Nordskolen, Planetvej 30, 4040 Jyllinge

Hvad handler campen om?

Musikstarter Camp Roskilde har fokus på at skabe ny musik sammen. Du bliver sat i en gruppe med andre unge og en fast underviser, og sammen arbejder I med at skabe musik helt fra bunden.

Du behøver ikke være øvet musiker for at være med – det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et kreativt fællesskab.

Praktisk

På afholdelsesstedet bliver der oprettet:

– Øvelokaler

– Fællesarealer til hygge og samvær

– Sove- og badefaciliteter

Måltider spises i fællesarealerne og består af varieret kost – primært vegetarisk, men med mulighed for kød ved siden af.

– Morgenmad: boller, cornflakes, frugt m.m.

– Frokost og aftensmad: varme retter som fx suppe, chili sin carne eller saag paneer

– Der vil også være frugt tilgængeligt i løbet af dagen.

 

Om aftenen bliver fællesarealerne forvandlet til hyggeområder og åben scene, hvor vi spiller for og med hinanden.

 

Afslutningskoncert på Gimle

Den sidste aften slutter vi af med en stor koncert på Gimle – Roskildes kendte regionale spillested.

– Koncerten starter (TBA) og er åbent for alle.

– Der vil være professionel lyd og lys, og koncerten bliver filmet, så den kan ses senere på YouTube.

– Campen slutter tirsdag aften efter afslutningskoncerten på Gimle

 

Rammer og regler

Musikstarter Camp er selvfølgelig alkoholfri, og vi forventer, at du er med til at skabe en god og tryg oplevelse for alle.

Vi har stort fokus på, at vi arbejder om dagen og sover om natten – energien skal bruges på musikken og fællesskabet, ikke på natterend og all-nighters.

Uhensigtsmæssig eller destruktiv adfærd kan medføre øjeblikkelig bortvisning.
Fællesskabet omkring musikken er det vigtigste.

 

Vi glæder os til at se jer!

Huskeseddel

  1. Instrument og udstyr
    • Medbring dit eget instrument og forstærker. Sørg for at kontakte campen i god tid inden start, hvis du ikke har et.
    • Husk tilbehør – strenge, plektre, kabler, ekstra mundstykke, forlængerledninger, osv.
    • Hav meget gerne din egen tuner med.
  2. Tøj og andre personlige ejendele
    • Tøj til både indendørs og udendørs brug
    • Evt. tøj til afslutningskoncert
    • Husk komfortable sko til lange øvesessioner og koncert
    • Toiletartikler, håndklæde, sengelinned og sovepose, luftmadras
    • En god vandflaske er guld værd!
    • Eventuelle medicinske oplysninger og nødvendigt medicin (kontakt campen, hvis du finder det nødvendigt)
  3. Et Åbent sind og en positiv indstilling
    • Vær åben for at lære nyt og møde nye mennesker med forskellige musikalske baggrunde.
    • Vær parat til at samarbejde og deltage i gruppeaktiviteter.
    • Husk at have det sjovt og nyde oplevelsen af at dykke ned i musikken sammen med andre!

Adresse

Her finder du navn og adresse på det sted campen afholdes. Bemærk! Nogle camps afvikler deres afslutningskoncert på det lokale spillested eller en anden adresse tæt på.

Camp

Nordskolen
Planetvej 30
4040 Jyllinge

Afslutningskoncert

Gimle
Helligkorsvej 2
4000 Roskilde

Program

Her finder du programmet for campen. Programmet indeholder bl.a. hvilke artister der besøger campen, spisetider, øvetider og tidspunkter for koncerter. Programmet er forskelligt på alle camps og bliver typisk offentliggjort 2 uger før camp-start.

Dato

10. oktober - 13. oktober

Sted

Nordskolen

Derfor skal du deltage!

Musikstarter er meget mere end bare musik. Yes, du bliver bedre til at spille, men endnu vigtigere - du møder andre unge, ligesom dig, der også elsker musik. Nogle får venner for livet eller et nyt band at spille i. Andre begge dele. Det er kun dig, der sætter grænser!

Pelle Leth

Kunstnerisk leder

Pelle Leth er Kunstnerisk leder på Camp Roskilde. Pelle er uddannet Tonemester fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Pelle koordinerer det musikfaglige indhold på campen.

Charlie

Underviser

For hele 16 år siden trådte Charlie, også kendt som Charlie Charles, ind i musikverdenen. Han begyndte sin karriere som producer og varmblodig autodidakt i mix og mastering. Fra de tidlige dage har han skabt bølger og ladet sin kreative strøm løbe vildt. Charlie har ikke blot sat sit eget navn på kortet, men har også været den kreative ...

Swiff

Underviser

Thorbjørn, bedre kendt som Swiff, er en af de dedikerede medejere af KomplX Records, som har hjemme i Jyllinge. Han er en sand mester i kunsten at levere imponerende rim og flydende flow i sine sange og tekster. Hans evne til at mestre lyrik, kontrollere sin stemme, optræde på scenen og skabe dybde i sine tekster, enten i grundigt udarbejdede nu...

Malthe Ramskov

Underviser

Malthe Ramskov er producer, sangskriver og guitarist i bandet Keido. Malthe startede sin musikalske rejse på guitar, og fik senere øjnene op for at skrive musik. I forskellige projekter og bands har han udviklet sine evner inden for sangskrivning, arrangement og liveperformance. Malthe arbejder med mange forskellige genrer, men ofte inden for pop...

Nanna

Underviser

Hej jeg hedder Nanna, går i 3.g på Københavns Åbne gymnasium og elsker at spille og skrive musik i min fritid. Jeg har været på alle musikstarter camps de sidste 5 år, og det har givet mig lysten til at skrive og optræde med min egen musik i mit eget band Nioma. Jeg glæder mig til at lave quizzer, gøre det hyggeligt til åben scene og gen...

Mikkel

Underviser

Mit navn er Mikkel og jeg er ny musikmedarbejder på Gadegården i Klub Øst. I min musiske karriere har jeg været forsanger i rock bandet A Road To Damascus I 12 år. Samt arbejdet på forskellige projekter, både som sangskriver og producer. Jeg har stort fokus på det overordnede lydbillede, den gode melodi og det catchy hook, som får en sang ...

Martha Arlund

Underviser

Jeg har en stor passion for sangskrivning, som jeg derfor bruger meget tid på. Til dagligt går jeg på Sankt Annæ MGK og Gymnasium med sangskrivning som hovedfag. Derudover er jeg bestyrelsesmedlem i Ria Kollektivet, som er et musikalsk fælleskab for unge.

Elias

Underviser

Elias arbejder til daglig som professionel musiker samt som underviser i rytmisk klaver, sammenspil og komposition. Han spiller keyboards med forskellige danske artister samt skriver, producerer og udgiver selv musik. Som underviser er han tilknyttet Ringsted Musik- og Kulturskole samt Musikklasserne på Østervangskolen i Roskilde.

Crew

Arrangør

Klub Roskilde Øst, Kulturskolen Roskilde og Gimle

Camp arrangør

Kontakt

Kontakt arrangør

Har du spørgsmål til campens indhold, forløb, praktiske oplysninger eller noget helt fjerde, er du altid velkommen til at kontakte camp-arrangøren. Har du tekniske spørgsmål vedr. tilmelding kan du med fordel kontakte Ungdomsringen

+45 3053 3513

soreng@roskilde.dk