Camp Helsingør 2024

400,00 kr.

Musikstarter Helsingør er en 5-dages intens musikcamp, hvor du bliver en del af det fedeste musikfællesskab i Helsingør. I får undervisning af dygtige musikere og I kommer til at spille en masse musik. Alle tilmeldte bliver sat sammen i teams, og i løbet af 5 dage kommer I til at skrive jeres helt egne sange, som I skal spille for hinanden til et brag af en afslutningskoncert i Musikhuset Elværket.

29 in stock

Description

Camp’en bliver afholdt efterårsferien fra d. 13.-17. oktober på Helsingør ungdomsskole. Her skal vi bo og spille musik i 5 dage. Vi sørger for en hyggelig, sjov og tryg ramme, så I alle kommer til at føle sig som en del af fællesskabet fra starten!

Ud over den daglige undervisning holder vi ”åben scene” om aftenen, hvor I kan jamme med hinanden og vi får besøg af musikere, der deler ud af deres erfaringer med musikken. Endelig bliver der tid til en masse hygge med film, spil og varm kakao!

I år har vi valgt at lave en international camp, hvor der også kommer unge fra Tyskland og Sverige med på camp’en.

Man kan både tilmelde sig camp’en individuelt eller sammen med sine bandkammerater, og herfra sammensætter vi holdene, så alle kommer i bands med fuld besætning.

Det koster 400 kr. at deltage, og prisen er inklusiv alt mad og forplejning, samt 5 dages undervisning. Man kan deltage i camp’en fra man går i 7. klasse og indtil man er 18 år.

Hvis du har nogle spørgsmål, kan du kontakte Bjarke Ravn Gudbjerg, bjgud@helsingor.dk, +45 4186 8181

Helsingør Ungdomsskole og underviserne glæder sig til at se dig til den fedeste Musikstarter camp!

Huskeseddel

  1. Instrument og udstyr
    • Medbring dit eget instrument og forstærker. Sørg for at kontakte campen i god tid inden start, hvis du ikke har et.
    • Husk tilbehør – strenge, plektre, kabler, ekstra mundstykke, forlængerledninger, osv.
    • Hav meget gerne din egen tuner med.
  2. Tøj og andre personlige ejendele
    • Tøj til både indendørs og udendørs brug
    • Evt. tøj til afslutningskoncert
    • Husk komfortable sko til lange øvesessioner og koncert
    • Toiletartikler, håndklæde, sengelinned og sovepose, luftmadras
    • En god vandflaske er guld værd!
    • Eventuelle medicinske oplysninger og nødvendigt medicin (kontakt campen, hvis du finder det nødvendigt)
  3. Et Åbent sind og en positiv indstilling
    • Vær åben for at lære nyt og møde nye mennesker med forskellige musikalske baggrunde.
    • Vær parat til at samarbejde og deltage i gruppeaktiviteter.
    • Husk at have det sjovt og nyde oplevelsen af at dykke ned i musikken sammen med andre!

Adresse

Her finder du navn og adresse på det sted campen afholdes. Bemærk! Nogle camps afvikler deres afslutningskoncert på det lokale spillested eller en anden adresse tæt på.

Camp
Helsingør Ungdomsskole
Rasmus Knudsens Vej 52
3000 Helsingør

Afslutningskoncert
TBA

Program

Her finder du programmet for campen. Programmet indeholder bl.a. hvilke artister der besøger campen, spisetider, øvetider og tidspunkter for koncerter. Programmet er forskelligt på alle camps og bliver typisk offentliggjort 2 uger før camp-start.

TBA

Dato

13. oktober - 17. oktober

Sted

Helsingør Ungdomsskole
Rasmus Knudsens Vej 52,
3000 Helsingør

Derfor skal du deltage!

Musikstarter er meget mere end bare musik. Yes, du bliver bedre til at spille, men endnu vigtigere - du møder andre unge, ligesom dig, der også elsker musik. Nogle får venner for livet eller et nyt band at spille i. Andre begge dele. Det er kun dig, der sætter grænser!

Henrik Irgens

Underviser

Henrik har været professional musiker siden slut 90s, har boet 20 år i London samt senest 3 år i Berlin. Han har været heldig at rejse verden rundt med sin bas, indspille plader bl.a. i USA samt co-write med Grammy vindende sangskrivere. Et højdepunkt var at spille bas for Beatles producer Sir George Martin til hans UK Hall Of Fame induktion, ...

Emil Birch

Underviser

Emil er udøvende musiker under kunstnernavnet One Nice Boi. Han lærte musikkens kunst at kende gennem klassisk klaver, har spillet på højt niveau, siden han var 5 år gammel. I 2018 udgav han under navnet ZublimeE et album, han selv havde skrevet, produceret, mixet og mastereret. Siden da har Emil skiftet genre fra hip-hop til RnB/pop, og har g...

Haile Bach

Campleder

Haile er pædagog i en Ungdomsskole, campens energy-boost og ham der sørger for den gode stemning i cafeen, på gangene og i øvelokalerne. Haile synger, spiller trommer og producerer – og laver han den sygeste beatbox! Haile er ansvarlig for campens aftenprogram, som blandt andet bliver den svedigste jam-scene!

Anja Paulick

Underviser

Anja har styr på logistikken på campen, så alle får noget at spise og har et sted at sove. Anja har arbejdet mange år som produktionsleder på større kulturproduktioner – blandt andet vores egen musical – og der for er campen og de unge i de allerbedste hænder, når hun står bag scenen!

Crew

Arrangør

Helsingør Ungdomsskole

Camp arrangør

Kontakt

Kontakt arrangør

Har du spørgsmål til campens indhold, forløb, praktiske oplysninger eller noget helt fjerde, er du altid velkommen til at kontakte camp-arrangøren. Har du tekniske spørgsmål vedr. tilmelding kan du med fordel kontakte Ungdomsringen

+45 4186 8181

bjgud@helsingor.dk